Jeg havde det faktisk lige så godt nu efter operationen.
Jeg var helt klar til at tage af sted mandag morgen til mit EDB hold
TROEDE JEG !!!
Sådan så verden ud for mig da jeg lukkede øjnene op mandag morgen kl. 7.
Det hele kørte bare rundt og jeg havde det af HELVEDE til.
Så er det svært når jeg bor alene.
Det var et helvedes døgn at komme igennem.
Jeg søgte hjælp om morgenen på 112 men fik at vide at jeg var syg
og ikke tilskadekommen så man kunne ikke hjælpe.
Jeg fald væk og vågnede ved 14 tiden ringede til lægen,
men fik at vide af hans telefondame at han jo ikke kunne komme ud i dag,
det var forsent på dagen og hvis jeg ikke turde gå oprejst måtte jeg jo kravle.
I dag vågnede jeg heldigvis uden svimmelhed.
Så går tankerne på at hvor meget man i dagligdagen tager for givet
og hvor hurtigt man kan blive "slået" omkuld.