Til daglig tænker jeg aldrig på hvad det vil sige at være ensom. Heller ikke på at jeg måske ikke ville kunne komme uden for min bolig. Nu hvor sneen ligger tung og tykt overalt og jeg i 6 dage kun har været ude og flytte sne, begynder det at kunne mærkes at jeg ikke har set eller været sammen med nogle mennesker i de dage. Jeg er enebarn og har halvdelen af mit ægteskabelige liv levet udenfor Danmark. Mine venner er ganske få og familien her efter skilsmissen endnu mindre. Jeg har min datter men hun bor og arbejder i London. Heldigvis har jeg min søn her. Han bor i København 50 km væk, så han kommer ikke lige forbi.
Det er nogle mørke tanker her op til jul. Skyltes nok at jeg ikke tør køre ud, jeg mangler stadig at købe julegaver til mine børn og al julemaden har jeg ikke fået hjem. Jeg bliver nok nød til at spørge min nabo om han vil hjælpe, jeg hader at spørge, jeg vil jo helst klare mig selv. Nu fik jeg lidt luft det hjalp.
Uha, det er svært for dig! Her hos os er vi jo to, og det er en stor tryghed i dagligdagen. Også når vi skal skovle sne og køre ud i det skrækkelige føre, som vi har lige nu.
SvarSletJeg ved ikke, om du er klar over det, men flere gange om året holder vi blogtræf og alle, der har lyst, kan melde sig. Det har både foregået i København og i Hillerød, og det giver os alle et stort og dejligt netværk. Ved at skrive kommentarer hos andre, kommer man ind i dette dejlige blogsammenhold. Ha' en rigtig god aften, Lotte!