Jeg føler med disse kvinder.
Jeg kender både dem der dækker sig til og er meget politiske og den moderigtige studerende der står ved deres side.
Den fattige banansælger der prøver at få en dagsløn.
Folk der prøver at komme på arbejde , men på grund af opstanden bliver hold tilbage.
Dette er billede af den bro der føre over til det centrale Cairo og over til pladsen hvor de protesterende er samlet.
Og her er så min dag.
Jeg har lavet et glasfad i hygge, ro og fred.
Jeg behøver ikke tænke på frihed eller trykhed.
HELDIGE MIG
Godt skrevet!
SvarSletDet er utroligt så forskelligt vores verden og andres verden er skruet sammen, og så forskellige vilkår vi har...Bortset fra det så er det et flot fad...;-D
SvarSletDet er store kontraster, Lotte - og det er jo lige før, man får dårlig samvittighed over, at vi lever uden frygt og med sikkerhed for mad på bordet.
SvarSletJeg håber, dine kære er i sikkerhed!
ja, vi har meget at være taknemmelige for - hver dag.
SvarSletSmukt og fint skrevet.
Tænker på dig og dine kære i Egypten. Krydser fingre for at aftenen giver et godt udfald for befolkningen.
SvarSlet