onsdag den 21. december 2011

Julen kommer ikke til mit hus i år.

I år ser det ud til at jeg ikke kan få mig selv til at pynte op til jul. Juletræet ligger stadig i sin kasse ude i udhuset. Jeg har solgt mange filtnisser men har ikke nogen fremme selv. Jeg har købt 2 ekstra lyskæder til udenfor men de ligger stadig i æskerne. Jeg har intet bagt, ikke lavet konfekt kun købt gaver over nettet som nu er samlet i en stor kasse og som venter på at blive pakket ind.

Alt dette skyldes at jeg ikke skal holde jul for nogen i år. Min datter er i New Zealand og Australien med sin kæreste som er fra down under. Jeg skal ind til min søn den 23 og holde juleaften det skyldes at der er dele børn som skal holde jul den 24 et andet sted. Så altså bliver jeg alene den 24. Det bliver lidt underligt det har jeg ikke prøvet før. Resten af julen er det så hunden og mig og den er ligeglad med nisser og juletræ. Desuden har jeg jo beskæftiget mig med julen siden oktober september hvor jeg begyndte at lave fugle og siden nisser.


Her er biller fra de andre Jul jeg har haft med mine børn efter jeg blev skilt og vi kunne fejre Jul.
I år bliver det noget nyt for der bliver 6 børn der skal pakke gaver ud og jeg skal være med i  nye juletraditioner og jeg glæder mig meget. Der er blevet købt nyt tøj til lejligheden og det bliver dejligt
at skulle være gæst.

2 kommentarer:

  1. Det ser ud til at skyerne hænger lidt lavt over dig for tiden. Jeg tror du skal have en god bog klar til juledagene. Eller læser du ikke?
    Til dig vil jeg foreslå "Min arabiske rejse" Af Ninna Rasmussen. Den handler om hvordan det er at rejse rundt i Yemen som enlig kvinde og de problemer og oplevelser det kan give. Jeg har hørt den som lydbog og kan anbefale den til dig som selv har opholdt dig dernede omkring.

    God Jul til dig herfra - Med eller uden julepynt..

    SvarSlet
  2. Hej Jønne.
    Tak for din venlige hilsen. Jeg vil se om de har bogen som lydbog på mit bibliotek. Så kan jeg lytte medens jeg tænker på de billeder der skal laves til forårsudstillingen.

    Rigtig god jul til dig og dine.

    SvarSlet